Codan - House

Fetched December 19, 2025 at 14:07 · 30 pages

Extracted Content

Page 1

CODAN

Codan Forsikring
Midtermolen 7
DK-2100 København Ø
CVR 10526949
T 33 55 55 55

Side
1 af 30

Codan Indbo

Codan - en del af Alm. Brand Forsikring A/S, CVR 10526949

Page 2

CODAN

Side
2 af 30

# Betingelser for Codan Indbo

Oversigt over policens forsikringsbetingelser
Side

Fællesbestemmelser
3

Ansvar
7

Indbo
9

Retshjælp
19

Elskade
20

Glas og sanitet
21

Cykel
22

Udvidet cykel
23

Pludselig skade
24

Elektronik
25

Briller og høreapparat
26

Udvidet Vand
27

Hest ansvar
28

Ordforklaring
29

Ord markeret med en * (stjerne) i betingelserne er beskrevet sidst i ordforklaringen.

Page 3

CODAN

3 af 30

## Fællesbestemmelser

Fællesbestemmelserne gælder for dine valgte dækninger og
supplerer den gældende lov om forsikringsaftaler.

## 1 Generelt

Her i betingelserne kan du læse, hvem der er forsikret,
hvordan du er dækket, og hvordan vi beregner din
erstatning.

## 2 Hvem er dækket?

Forsikringen dækker dig som forsikringstager* og følgende
personer i din husstand, som bor og er tilmeldt samme
folkeregisteradresse som dig:

\- Din ægtefælle eller faste samlever

\- Jeres hjemmeboende børn/delebørn og familiemedlemmer

\- Plejebørn

\- Fastboende medhjælp.

Bor du i et bofællesskab, der består af højest to personer, er
I begge dækket af forsikringen.

Forsikringen dækker også:

Dine og din ægtefælles/samlevers børn, hvis de bor uden for
hjemmet. Børnene er dækket, indtil de fylder 18 år. Dog ikke
hvis de lever i et fast parforhold eller har hjemmeboende
børn.

Dine og din ægtefælles/samlevers delebørn under 18 år, når
de opholder sig hos dig. Det er en forudsætning, at delebørn
ikke er dækket af egen eller en anden forsikring.

Din ægtefælle/samlever, der er flyttet på plejehjem eller i
beskyttet bolig.

Ændrer disse forhold sig, så en person ikke længere er
omfattet af forsikringen, er vedkommende dækket, indtil
han eller hun har købt en anden forsikring. Dog højest tre
måneder efter ændringen.

En medhjælp, der ikke bor fast i din husstand, er
udelukkende dækket af ansvarsforsikringen, og kun hvis
skaden sker i forbindelse med husarbejde i hjemmet. Se
mere i punkt 1 under Ansvar.

Logerende* er ikke dækket af forsikringen.

## 3 Hvor dækker forsikringen

Forsikringen dækker i Danmark, dog ikke på Færøerne og i
Grønland.

### 3.1 Forsikringsstedet mv.

Forsikringen dækker, når dine ting befinder sig følgende
steder:

\- I eller ved din helårsbolig, kaldet forsikringsstedet *.

\- I kundeboks i bank eller sparekasse.

\- I opbevaringsmagasin, flyttevogn eller container, som
vi har godkendt. Penge m.m. som beskrevet i punkt 1.3
under Indbo og særlige private værdigenstande som
beskrevet i punkt 1.4 under Indbo er dog ikke dækket.

\- I ægtefælle eller samlevers plejehjemsbolig.

### 3.2 Flytning

Hvis du flytter, dækker vi både din nye og tidligere
helårsbolig i op til tre måneder efter den faktiske
overtagelsesdag af den nye helårsbolig - det vil sige fra den
dato, du har råderet over boligen.

Se, hvordan vi dækker, hvis der sker skade på dit indbo ved
et færdselsuheld under flytningen i punkt 3.7 under Indbo.

I punkt 12 her i fællesbestemmelserne kan du læse mere om
flytning, og hvordan det ændrer din risiko.

### 3.3 Fritidshus

Indbo i fritidshuset er dækket efter følgende regler:

Fra 1. juni til 31. august dækker vi ting og indbo, der er
medbragt fra forsikringsstedet til fritidshuset, selvom det ikke
er beboet.

Fra 1. september til 31. maj dækker vi ting i fritidshuset,
når du eller en anden forsikret bor i det. Hvis I kun bor i
fritidshuset i weekenden, betragter vi det ikke som beboet i
tiden mellem weekendopholdene. I vinterperioden dækker vi
også almindeligt privat indbo, der er medbragt til fritidshuset
midlertidigt, selvom du eller en anden sikret ikke bor
der. Indboet skal befinde sig i fritidshuset. Læs mere om
almindeligt privat indbo i punkt 1.1 under Indbo.

Vi dækker indbo, som du har taget med fra forsikringsstedet
til campingvogn, beboelsesvogn, telt eller lystfartøj, så
længe du eller en anden sikret opholder sig eller overnatter
der.

### 3.4 Indbo midlertidigt uden for forsikringsstedet

Vi dækker dit indbo, der befinder sig uden for
forsikringsstedet i de første 12 måneder, hvis det:

\- skal tilbage til forsikringsstedet

\- er købt til at blive placeret på forsikringsstedet

\- er uden for forsikringsstedet, fordi det skal sælges. Dette
gælder dog kun de første to måneder.

\- Dog dækkes penge jf. punkt 1.3 i Indbo og særlige private
værdigestande jf. punkt 1.4 i Indbo ikke, hvis stedet er
ubeboet *.

Page 4

CODAN

Desuden dækker vi rideudstyr og golfudstyr, selvom du
permanent opbevarer udstyret i en rideklub eller golfklub i et
aflåst skab eller lokale.

Når du medbringer ting på udlandsrejser og på rejser til
Færøerne og Grønland, gælder der særlige vilkår. Se punkt
3.11 under Indbo.

### 3.5 Dækning i udlandet

Ansvars- og Retshjælpsdækningen dækker udenlandsrejser
herunder Grønland og Færøerne i op til tre måneder.

## 4 Skader under krig, jordskælv og atomreaktioner

Forsikringen dækker ikke skader, der opstår som følge
af krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse,
borgerkrig eller borgerlige uroligheder.

Det er en forudsætning, at du ikke rejser til et land, der
befinder sig i en af de nævnte situationer.

Vi dækker dog skader i op til en måned efter en konflikts
udbrud, hvis den opstår i et land, hvor du opholder dig på
en rejse. Du skal forlade landet, så snart det er muligt og i
øvrigt følge de danske myndigheders anvisninger.

Desuden dækker vi ikke skader sket i forbindelse med:
\- naturkatastrofer som jordskælv og lignende i Danmark

\- udløsning af atomreaktioner eller radioaktive kræfter,
uanset om de skyldes krigshandlinger eller ulykker

\- reaktor- eller acceleratordrift. Vi dækker dog skader i
forbindelse med kernereaktioner brugt til sædvanligt
industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, når det er
sket efter forskrifterne.

## 5 Hvis du får en skade

### 5.1 Undgå eller begræns skaden

Først og fremmest skal du selvfølgelig forsøge at undgå
skader. Opstår en skade, skal du begrænse den mest
muligt.

Du må ikke udbedre skaden eller fjerne ting, før du har aftalt
det med os, da konsekvensen ellers kan være, at vi afviser
skaden eller reducerer erstatningen.

### 5.2 Anmeld skaden til Codans

Du skal straks anmelde alle former for skader til os.

Få hjælp 24 timer i døgnet

Får du en alvorlig skade, der kræver øjeblikkelig og
professionel vejledning, kan du få hjælp 24 timer i døgnet.
Du skal blot ringe til os på 33 55 55 55.

### 5.3 Anmeld skaden til politiet

Du skal straks anmelde tyveri, røveri, overfald og hærværk
til politiet. Gør du ikke det, kan det påvirke opklaringen.

Får du stjålet noget i udlandet, skal du anmelde tyveriet til
politiet i udlandet - husk at få en kvittering.

Hvis du ikke følger disse regler, kan det få betydning
for din erstatning. Du kan læse mere om det i
Forsikringsaftaleloven.

## 6 Overdragelse af rettigheder/regres

Ingen kan uden Codans tilladelse pantsætte eller overdrage
sine rettigheder ifølge denne dækning. Hvis der sker
udbetalinger fra dækningen, indtræder Codan i dine
rettigheder.

## 7 Forsikringssummer

Vi dækker op til de forsikringssummer og beløb, der er
nævnt i betingelserne, medmindre andet fremgår af din
police.

## 8 Selvrisiko

### 8.1 Hvad er en selvrisiko?

Selvrisiko* er den del af skaden, du selv skal betale.
Selvrisikoens størrelse står på din police. Hvis vi lægger ud
for et selvrisikobeløb, skal du betale det tilbage til os. Vi kan
opkræve beløbet på samme måde som betalingen for din
forsikring.

### 8.2 Selvrisiko for retshjælp

Ved skader, der hører under retshjælpsdækningen,
beregner vi selvrisikoens størrelse, der står på policen.

### 8.3 Én selvrisiko

Får du erstatning fra flere forskellige forsikringer i Codan for
samme skade, skal du kun betale én selvrisiko - altid den
højeste.

## 9 Betaling af din forsikring

### 9.1 Betaling

Vi sender opkrævningen til dig, med mindre andet er aftalt.
Eventuelle statsafgifter vil være indeholdt i opkrævningen

### 9.2 Betalingsfrist

Du betaler første gang, når forsikringen træder i kraft.
Senere betalinger er på de aftalte betalingsdage.

### 9.3 Manglende betaling

Betaler du ikke din forsikring til tiden, sender vi en rykker
med oplysninger om konsekvensen af at betale for sent. Vi
kan også tillægge renter ved for sen betaling.

Page 5

CODAN

Side

Betaler du ikke restbeløb, tillægsopkrævning m.m., har vi ret
til at opsige hele forsikringsaftalen.

### 9.4 Afmelding og genoptagelse af forsikringen

Er din indboforsikring ophørt på grund af restance på din
forsikring, fordi du ikke har betalt, kan forsikringen først
genoptages, når du har betalt det skyldige beløb. De næste
to år skal du betale forsikringen forud et år ad gangen.

9.5
Gebyrer
Vi kan opkræve gebyr for at administrere betaling, sende
rykkere, sende dokumenter og for andre serviceydelser.

Du kan læse mere om gebyrerne på codan.dk.

Ved udpantning i fogedretten for ikke betalt forsikring samt
betalingspåkrav til fogedretten har vi ret til at opkræve et
gebyr. Gebyret svarer til omkostningerne ved inkasso.

### 9.6 Tilbagebetaling

Skal du have penge tilbage fra os, sætter vi dem ind på din
NemKonto.

### 9.7 Modregning

Skylder du os et beløb, har vi ret til at modregne det inden
for kundeforholdet fx i husstandens øvrige forsikringer.

## 10 Summer, priser og selvrisici

Vi indeksregulerer* forsikringens summer, pris og selvrisiko*
hvert år. Det sker på baggrund af det foregående års
offentliggjorte lønindeks for den private sektor, som
Danmarks Statistik udarbejder.

Holder Danmarks Statistik op med at udarbejde lønindeks
for den private sektor, har vi ret til at indeksregulere efter et
tilsvarende indeks fra Danmarks Statistik.

Regulering af forsikringssummer og selvrisikobeløb sker
hvert år pr. 1. januar.

Regulering af prisen sker på den dato, policen har
hovedforfald *. Hovedforfaldsdatoen står på din police.

## 10.1 Undtagelse

Retshjælpsdækningens erstatningssum og selvrisikobeløb
bliver ikke indeksreguleret.

## 11 Besigtigelse

Vi har til enhver tid ret til at besigtige* det forsikrede for at
vurdere risikoen for skader.

Konstaterer vi, at risikoen er forøget, kan vi give dig en frist
til at bringe forholdene i orden, forhøje prisen og selvrisikoen
eller opsige den berørte forsikring uden varsel.

## 12 Husk at oplyse om ændringer

Du skal straks kontakte os, hvis:
\- oplysningerne i policen er forkerte

\- du flytter til en anden helårsbolig

\- forsikringsstedets tag ændres til stråtag fra anden
tagbelægning eller omvendt

\- antallet af kvadratmeter på din police er forkerte

\- der i øvrigt sker ændringer i forhold til de oplysninger, der
fremgår af din police.

Disse oplysninger kan have betydning for pris og vilkår
for din forsikring. Når vi har modtaget dine opdaterede
oplysninger, vurderer vi, om forsikringen kan fortsætte, og
hvilke betingelser der fremover vil gælde for den.

Får vi ikke besked om ovennævnte ændringer, kan din
erstatning blive nedsat eller bortfalde.

## 13 Forsikring i andet selskab

Har du også købt en forsikring for den samme type skade i
et andet forsikringsselskab, kalder vi det dobbeltforsikring.
Du skal da anmelde en skade til begge forsikringsselskaber.

Modtager du fuld dækning for en skade fra et andet
forsikringsselskab, betaler vi ikke erstatning for skaden.

Har det andet forsikringsselskab begrænset dækning
ved dobbeltforsikring, gælder de samme begrænsninger
for dækningen hos os. Dermed er vi og det andet
forsikringsselskab forpligtede til at betale forholdsmæssig
erstatning.

## 14 Opsigelse

### 14.1 Opsigelse uden gebyr

Du køber din forsikring for etårige perioder, og den
fortsætter, indtil enten du eller vi opsiger den skriftligt med
mindst en måneds varsel til hovedforfald *. Hovedforfald står
på din police.

### 14.2 Opsigelse med kortere varsel

Du kan opsige din forsikring med 30 dages varsel til den
1\. i en måned. Det koster et mindre gebyr. Opsiger du
forsikringen inden for det første år, koster det et ekstra
gebyr. Du kan se gebyrerne på codan.dk.

### 14.3 Opsigelse efter anmeldelse af en skade

Hvis du anmelder en skade, kan du eller vi ophæve
forsikringen. Dette skal meddeles skriftligt inden 14 dage
efter, at vi har udbetalt en erstatning eller afvist at dække en
skade.

### 14.4 Opsigelse ved ændring

Forringer vi betingelserne for forsikringen eller ændrer prisen
væsentligt, varsler vi dig mindst en måned før forsikringens

Page 6

CODAN

hovedforfald *. Ønsker du ikke at fortsætte forsikringen
herefter, kan du give os besked og lade den udgå ved
hovedforfaldet.

Anmelder du en skade, kan vi med 14 dages varsel pålægge
forsikringen skærpede vilkår. Det kan være tvungen
selvrisiko*, begrænset dækning, højere pris eller selvrisiko.
Skærper vi vilkårene for din forsikring, meddeler vi dig det
skriftligt inden 14 dage efter, at vi har udbetalt en erstatning
eller afvist at dække en skade. Herefter kan du opsige
forsikringen med 14 dages varsel uden gebyr.

## 15 Ved uenighed

Er du ikke enig i vores afgørelse i din sag, kan du kontakte
den afdeling, der har behandlet sagen for at få svar på dine
spørgsmål.

Bliver I ikke enige om en løsning, kan du skrive et brev
med att .: "Codans klageansvarlige" eller sende en e-mail til
klageansvarlig@codan.dk.

Bliver uenigheden ikke løst, kan du også kontakte:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
1572 København V
Website: ankeforsikring.dk.

Du skal sende klager til ankenævnet på et særligt
klageskema, og du skal betale et gebyr. Klageskema og
girokort får du hos ankenævnet. Du kan også klage online
på ankeforsikring.dk.

For forsikringsaftalen gælder dansk lovgivning, herunder
den gældende lov om forsikringsaftaler. Hvis tvister om
aftalen kommer i retten, bliver de afgjort efter dansk ret
ved de danske domstole og efter retsplejelovens regler om
værneting.

Page 7

CODAN

## Ansvar

For Ansvar gælder følgende betingelser og
fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Hvornår er du ansvarlig?

Forsikringen dækker, hvis du som privat person pådrager
dig et juridisk erstatningsansvar for skader på personer eller
ting forvoldt i forsikringstiden.

Efter dansk ret er du normalt juridisk ansvarlig, når
du ved en fejl eller forsømmelse er skyld i en skade.
Denne hovedregel står ikke skrevet i nogen lov, men er
opstået gennem mere end 200 års retspraksis. Er du
uden skyld i skaden, kaldes den hændelig, og du er ikke
erstatningsansvarlig for hændelige skader. Derfor må den
skadelidte* i en sådan situation selv bære tabet.

Du kan få erstatningsansvar, hvis andre personer
kommer til skade eller lider tab, mens de prøver at
redde dig. Denne forsikring dækker et sådant ansvar.
Dog ikke hvis redningsaktionen sker som en del af
redningsmandens erhverv, eller kravet er dækket af lov om
arbejdsskadeforsikring.

Ansvarsforsikringens formål er:

\- at betale for dig, hvis du har pådraget dig et juridisk
erstatningsansvar

\- at bidrage til at friholde dig for erstatningsansvar, hvis
nogen uberettiget kræver erstatning fra dig.

## 2 Vi dækker

Forsikringen dækker skader, du bliver ansvarlig for som:

\- privatperson

\- lejer over for husejere i henhold til lejelovens
bestemmelser om lejers erstatningspligt for skader, der er
forårsaget af de installationer, som lejeren har opsat med
udlejerens godkendelse. Lejerens ansvar for det lejede i
øvrigt er ikke dækket af forsikringen

\- ejer eller bruger af husdyr til privat brug. Se dog punkt 4.6
og 4.7 om ansvar for hunde og heste

\- grundejer af privat grund og en- eller to-familiehus. Du
skal bo i huset, og det skal primært anvendes til beboelse.
Forsikringen dækker dog ikke ansvar, som er dækket af en
ansvarsdækning på en bygningsforsikring, der er i kraft. Se
dog punkt 4.5 og 4.9

\- grundejer af fritidshus og -grund. Forsikringen dækker dog
ikke ansvar, som er dækket af en ansvarsdækning på en
bygningsforsikring, der er i kraft. Se dog punkt 4.5 og 4.9.

## Lad os afgøre erstatningskravet

Codan skal kun betale for omkostninger, vi har godkendt.
Hvis du anerkender eller betaler et erstatningskrav, forpligter
det os ikke til at dække skaden. Ved selv at anerkende et
erstatningsansvar, risikerer du altså at komme til at betale
erstatningen selv.

## 3 Særlige omstændigheder

### 3.1 Børn

Børn kan på samme måde som voksne pådrage sig et
juridisk erstatningsansvar. Ifølge retspraksis gør man
normalt ikke børn under 5 år ansvarlige for deres handlinger
og pålægger dem altså ikke et erstatningsansvar.

Forsikringen dækker alligevel personskade forvoldt af børn
under 5 år, hvis årsagen til det manglende juridiske ansvar
alene er barnets alder eller manglende udvikling. Vi dækker
skader på ting eller dyr efter de samme regler. For skader
på ting eller dyr gælder en særlig selvrisiko*, som står i din
police.

Forældre er normalt kun erstatningspligtige for de skader,
deres barn forvolder, hvis de ikke har holdt tilstrækkeligt
opsyn med det.

### 3.2 Gæster

Forsikringen dækker skader ved gæstebud, det vil sige
skader på ting, som sker under almindeligt, privat samvær.
Her vil den, der er skyld i skaden, typisk ikke blive stillet til
ansvar rent juridisk, netop fordi skaden er sket under privat
samvær.

Her gælder en særlig selvrisiko*, som står i din police.

### 3.3 Tjenester

Forsikringen dækker ikke ansvar for skader, der sker, når
du gør andre en tjeneste. I de situationer vil domstolene
typisk ikke pålægge dig et erstatningsansvar, fordi tjenesten
sker i skadelidtes interesse. Du har kun erstatningsansvar
og dermed forsikringsdækning, hvis du har båret dig særlig
ubetænksomt ad. Det gælder, uanset om tjenesten er udført
på opfordring eller eget initiativ.

### 3.4 Skader omfattet af andre forsikringer

Hvis en skade er omfattet af en anden forsikring, har
den, der er skyld i skaden, ikke erstatningsansvar, og
dermed dækker ansvarsforsikringen ikke. En anden
forsikring kan fx være skadelidtes* familie-, bygnings- eller
erhvervsforsikring. Det gælder dog ikke, hvis skaden er
forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.

## 4 Vi dækker ikke

### 4.1 Skader lavet med forsæt

Ansvar for skader forvoldt med forsæt, medmindre
skadevolderen er under 14 år eller ikke har været i stand til

Page 8

CODAN

at handle fornuftigt på grund af sin sindstilstand, og at dette
kan dokumenteres lægeligt.

4.2
Selvforskyldt beruselse, narkotika mv.
Ansvar for skader forvoldt som følge af selvforskyldt
beruselse eller påvirkning af narkotika og andre rusmidler.
Det gælder uanset skadevolders sindstilstand.

### 4.3 Aftaler samt tab af formue

Ansvar for skader, der udelukkende støttes på aftaler eller
består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på
en person eller ting.

### 4.4 Erhverv

Ansvar for skader i forbindelse med udøvelse af dit erhverv
eller arbejde, der kan sidestilles hermed.

### 4.5 Nedbrydning og udgravning

Ansvar for skader forvoldt af en grundejer i forbindelse med
pilotering, nedbrydning, udgravningsarbejde og lignende. Vi
dækker dog personskader.

### 4.6 Hunde

Ansvar for skader forvoldt af hunde. Hvis du har en hund,
skal du købe en lovpligtig hundeansvarsforsikring.

### 4.7 Heste

Ansvar for skader forvoldt af heste. Hvis du har en hest, skal
du købe en lovpligtig hesteansvarsforsikring.

### 4.8 Jagt

Ansvar for skader sket under jagt, hvor ansvaret er dækket
af en jagtforsikring eller den sædvanlige, lovpligtige
jagtforsikring.

### 4.9 Forurening

Ansvar for skader som følge af forurening. Vi dækker
dog, hvis skaden opstår ved et enkeltstående uheld, der
sker øjeblikkeligt og uventet, og ikke fordi du har tilsidesat
de offentlige forskrifter. Forsikringen dækker ikke det
forureningsansvar, du har som hus- og grundejer.

### 4.10 Fly og køretøjer

Ansvar for skader sket under brug af et motordrevet køretøj
eller et luftfartøj (herunder fjernstyrede modelfly).

Vi dækker dog ansvar for skader, der sker:

\- ved brug af modelfly eller droner op til 250 gram

\- ved brug af kørestole

\- ved brug af legetøj med motorkraft under 5 hk

\- ved brug af haveredskaber under 25 hk

\- på personer, der kører gocarts, ATV'er uden indregistrering
og motorcross med motorkraft op til 25 hk

\- på selve luftfartøjet, det motordrevne køretøj eller de
øvrige motoriserede ting, hvis skaden er forvoldt af børn på
14 år eller derunder.

4.11
Sejlads
Ansvar for skader sket ved brug af både.

Forsikringen dækker dog:

\- personskader forvoldt ved brug af windsurfere eller både
uden motor eller med en motorkraft under 25 hk

\- skader på ting eller dyr forvoldt med kanoer, kajakker,
robåde, andre både eller windsurfere. Det er en
betingelse, at fartøjet højest er 6 meter lang. Fartøjet må i
skadesøjeblikket ikke være drevet af motor på over 6 hk.

#### 4.12 Lånte eller lejede ting

Ansvar for skader på lånte eller lejede ting eller dyr.
Skaderne kan dog være dækket efter reglerne i punkt 3
under Indbo, hvis tingen efter sin art er omfattet af punkt 1
under Indbo, og når der er tale om en pludselig skade, der
sker inden for de første 30 dage af låne- eller lejeperioden.

Forsikringen dækker også ansvar for cykler til børn på højest
12 år, når der er tale om en pludselig skade inden for de
første 30 dage af en låne- eller lejeperiode.

Her gælder en særlig selvrisiko*, som står i din police.

#### 4.13 Varetægt mv.

Ansvar for skader på ting eller dyr, som en af de forsikrede
personer:

\- ejer

\- bruger eller har brugt

\- opbevarer, transporterer, bearbejder eller behandler

\- har sat sig i besiddelse af

\- af andre grunde har i sin varetægt.

Se punkt 4.12 om ansvar for skader på lånte og lejede ting
eller dyr.

#### 4.14 Forældres hæftelsesansvar

Ansvar efter lov om forældres hæftelse for børns
erstatningsansvar, når der er tale om forsætlige handlinger
begået af børn på 14 år eller derover.

## 5 Forsikringssummer

Vi erstatter personskader med op til 10 mio. kr. pr. skade.
Tingskader og skader på dyr erstatter vi med op til 2 mio. kr.
pr. skade.

## 6 Omkostninger og renter

Forsikringen dækker også omkostninger til at afgøre
erstatningsspørgsmålet, hvis det er aftalt med os. Dette
gælder, selvom erstatningernes maksimumbeløb dermed
overskrides. Vi dækker også renter af erstatningsbeløb, som
er omfattet af forsikringen.

Page 9

CODAN

## Indbo

For Indbo gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Forsikringen omfatter nedenstående ting, som du ejer
eller bærer risikoen for. Du skal være opmærksom på
de forsikringssummer, der står i din police. Generelle
forsikringssummer i øvrigt står i betingelserne.

### 1.1 Almindeligt privat indbo

Forsikringen omfatter almindeligt privat indbo. Det vil sige
de ting, der hører til en privat boligs normale udstyr, hvis det
ikke særskilt er nævnt under punkt 1.2 til 1.9 eller undtaget i
punkt 2.

Desuden omfatter almindeligt privat indbo:

\- værktøj, rekvisitter og instrumenter, som du ejer og bruger
i dit erhverv som lønmodtager

\- elektronisk udstyr, som du har fået stillet til rådighed af en
uddannelsesinstitution

\- rideudstyr og golfudstyr til privat brug. Det gælder også,
hvis du permanent opbevarer udstyret i en rideklub eller
golfklub i et aflåst skab eller lokale

\- hospitalsudstyr, eldrevne invalidescootere med en
maksimumhastighed på 15 km/t og andre hjælpemidler,
som du ejer eller får stillet til rådighed på grund af en
kronisk eller livslang lidelse.

Vi erstatter med op til de summer, der fremgår af din police.

### 1.2 Samlinger og design

Har du mere end én ting inden for en af følgende kategorier,
definerer vi det som en samling:

\- Frimærker og mønter

\- Skulpturer

\- Malerier

\- Bøger og kort, fx sø- og landkort

\- Vin

\- Trofæer fx jagttrofæer.

\- Samleobjekter fx modeltoge eller lignende.

Våben og ammunition er også omfattet af kategorien
samlinger - også selvom du kun har ét våben.

Når design står nævnt i disse betingelser og din police, er
der udelukkende tale om produkter af følgende designere:

\- Arne Jacobsen

\- Bruno Mathsson

\- Børge Mogensen

\- Finn Juhl

\- Hans J. Wegner

\- Piet Hein

\- Poul Henningsen

Side

\- Poul Kjærholm

\- Poul M. Volther

\- Verner Panton

\- Charles & Ray Eames.

Vi erstatter med op til den sum for samlinger og design pr.
skade, der fremgår af din police.

### 1.3 Penge m.m.

Som penge m.m. definerer vi:

\- penge

\- pengerepræsentativer*, fx præmieobligationer og ubrugte
frimærker. Se mere i ordforklaring

\- møntkort, rejsekort og klippekort

\- gavekort og tilgodebeviser.

Vi erstatter med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

### 1.4 Særlige private værdigenstande

Dækningen af særlige private værdigenstande omfatter:

\- ting af guld, platin eller sølv

\- perler

\- smykker

\- armbåndsure

\- lommeure

\- ædelstene.

Vi erstatter med op til den sum for særlige private
værdigenstande pr. skade, der fremgår af din police.

Hvis en tings væsentligste værdi består af guld, sølv,
platin eller ædelsten, hører den under dette punkt. Det
gælder også, selvom tingen også hører til i andre grupper af
forsikrede ting.

### 1.5 Cykler

Cykler med en hjuldiameter på under 12 tommer betragter vi
ikke som cykler, men som almindeligt privat indbo.

Øvrige cykler er ikke omfattet af forsikringen, men du kan
tegne en særlig cykeldækning.

### 1.6 Husdyr

Almindelige husdyr, du ikke anvender erhvervsmæssigt.
Vi erstatter med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

### 1.7 Bygningsdele

Skader ved tyveri og hærværk på bygningsdele*, du som
lejer har vedligeholdelsespligten for. Dette forudsætter dog,
at skaden ikke er dækket af en bygningsforsikring.

### 1.8 Småbåde

Småbåde op til 6 meters længde, herunder kanoer,
kajakker, kitesurfere og windsurfere inklusiv tilbehør.
Påhængsmotorer op til 6 hk er dækket.

Vi erstatter med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

Page 10

CODAN

### 1.9 Gravsteder

Gravsteder i Danmark, som du har vedligeholdelsespligten
for. Gravsteder er dækket ved brand*, tyveri og hærværk. Se
mere i punkt 3.1, 3.8 og 3.10.

Vi erstatter med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

## 2 Forsikringen omfatter ikke

Forsikringen omfatter ikke disse køretøjer og ting:

\- Motordrevne køretøjer fx knallerter, biler, ATV'er og
motorcykler som beskrevet i færdselsloven. Desuden
dækker vi ikke dele og tilbehør til dem.

\- Haveredskaber over 25 hk. Haveredskaber på eller under
25 hk anses som almindeligt indbo som nævnt i punkt 1.1.

\- Campingvogne, teltvogne, trailere og tilbehør til dem.

\- Alle typer af luftfartøjer eller dele og tilbehør til dem. Dog
dækker vi modelfly og droner op til 250 gram, der kun er
til udendørs brug. Disse anses som almindeligt indbo som
nævnt i punkt 1.1.

\- Alle typer af søfartøjer og dele og tilbehør til dem,
medmindre de er nævnt i punkt 1.8.

\- Hårde hvidevarer, medmindre du bor til leje, er
andelshaver eller ejer en lejlighed og selv ejer de hårde
hvidevarer. I Så fald betragter vi dem som almindeligt
indbo som nævnt i punkt 1.1.

\- Ting, som bruges til erhverv.

## 3 Vi dækker

### 3.1 Brand, lynnedslag og eksplosion

Forsikringen dækker skader på dine ting som følge af:

\- brand*

\- lynnedslag*, hvor lynet slår direkte ned i dine ting eller i en
bygning, hvor dine ting befinder sig

\- eksplosion*

\- pludselig tilsodning*

\- nedstyrtning af luftfartøj eller dele derfra.

### Vi dækker ikke

\- Skader, der kun består i svidning, smeltning eller
småhuller. Forsikringen dækker dog, hvis skaden skyldes
brand.

\- Skader på ting, der forsætligt udsættes for ild eller varme.

### 3.2 Skader ved brug af vaskemaskine og tørretumbler

Vi dækker brand, svidning, smeltning eller forkulning af
vasketøj i vaskemaskine eller tørretumbler, når skaden
skyldes mekanisk eller teknisk svigt. Ved tørkogning dækker
vi alle skader på tøjet. Vask eller tørring ved for høje
temperaturer er ikke dækket.

### 3.3 Vandskade

Forsikringen dækker skader på dine ting, hvis vand, olie,
kølevæske, damp eller lignende pludselig strømmer ud fra:

\- synlige og skjulte installationer*

\- vandsenge, akvarier og andre beholdere med et
rumindhold på 20 liter eller derover.

Hvis skaden stammer fra skjulte vand-, varme- eller
afløbsrør i bygningen, dækker forsikringen også skade som
følge af langsom udsivning.

Nedløbsrør og tagrender betragtes ikke som installationer
eller beholdere.

Vi dækker også skader på lejeres forsikrede ting, hvis:

\- nedbør eller smeltevand trænger gennem utætheder i
bygningen

\- vand siver ud fra røranlæg, der befinder sig uden for dit
lejemål.

### Vi dækker ikke

\- Skader som følge af frostsprængning* i lokaler, som
du disponerer over. Vi dækker dog, hvis årsagen er en
tilfældigt svigtende varmeforsyning.

\- Skader, der er sket under opfyldning eller aftapning
fra olietank, køleanlæg, fryseanlæg, akvarier og andre
beholdere og røranlæg.

\- Tabet af selve den udflydende væske.

\- Skader som følge af opstigning af grund- eller kloakvand.
Vi dækker dog, hvis skaden skyldes voldsomt skybrud*
eller tøbrud *. Se mere i punkt 3.4.

\- Skader som følge af bygge- og reparationsarbejde.

\- Skader, hvor udlejer har erstatningspligten ifølge lejeloven
eller lejeaftalen.

\- Skader, hvor lejer har pligt til at udbedre en
bygningsskade, der er årsag til en vandskade.

\- Erstatningskrav, der bliver betalt af udlejeren.

\- Skader på ting uden for bygningen.

\- Skader, hvor du har undladt at begrænse skaden på dine
ting.

### 3.4 Storm og visse nedbørsskader

Forsikringen dækker, hvis dine ting bliver skadet som følge
af:

\- storm*, hvis skaden er en følge af en samtidig stormskade
på bygningen

\- oversvømmelse fra tag, terræn eller altan efter et voldsomt
skybrud* eller tøbrud*

\- smeltevand eller nedbør, hvis skaden er en umiddelbar
følge af en stormskade eller anden pludseligt virkende
skade på bygningen eller afdækningsmaterialet på den.
Dog kun hvis afdækningsmaterialet har været korrekt
monteret.

Vi erstatter skader i kælder efter skybrud* med op til
112.559 kr. (2023) pr. skade. For skader efter skybrud i
loft- og kælderrum i etagebyggeri erstatter vi med op til
61.515 kr. (2023) pr. skade.

Page 11

CODAN

For skader efter skybrud gælder en særlig selvrisiko*, som
står i din police.

#### Vi dækker ikke

\- Skader på ting uden for bygningen.

\- Skader, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, fx at du
har forsømt at rense afløb.

\- Skader, der skyldes underdimensionerede afløb, undtagen
i lejeboliger.

\- Skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø
eller vandløb. Vi dækker dog, hvis skaden skyldes et
umiddelbart forudgående voldsomt skybrud* eller tøbrud *.

\- Skader, hvor udlejer har erstatningspligten ifølge lejeloven
eller lejeaftalen.

\- Skader som følge af opstigning af grund- eller kloakvand.
Vi dækker dog, hvis skaden skyldes et voldsomt skybrud*
eller tøbrud *.

### 3.5 Køl og dybfrost

Forsikringen dækker:

\- skade på varer i køleskab og fryser på forsikringsstedet,
hvis de skyldes en tilfældig afbrydelse af strømmen eller
svigt af anlægget

\- skade på køleskabe, frysere og andre ting omfattet af
punkt 1, hvis skaden skyldes optøede varer som følge af
en tilfældig afbrydelse af strømmen eller svigt af anlægget,
uanset hvad der står under punkt 2.

Vi erstatter med op til 13.089 kr. (2023) pr. skade.

#### Vi dækker ikke

\- Hvis du eller andre med lovlig adgang til din bolig, har
afbrudt strømmen.

\- Skader, der er dækket af en garanti givet af tredjemand, fx
sælgeren.

\- Skader, hvor en strømafbrydelse eller et apparatsvigt
skyldes mangelfuld vedligeholdelse, fejlmontering,
fejlanbringelse eller fejlkonstruktion.

\- Skader, når køleskabet eller fryseren er mere end 12 år.

### 3.6 Færdselsuheld og havari

Forsikringen dækker, hvis dine ting bliver skadet ved et
færdselsuheld, hvor et trafikmiddel er indblandet. Fx hvis du
kører ind i noget, støder sammen med nogen eller vælter.

Vi anser følgende som trafikmidler:

\- motordrevne køretøjer omfattet af færdselsloven, fx biler,
knallerter, motorcykler og traktorer

\- tohjulede cykler med hjuldiameter på over 12 tommer

\- to- og trehjulede cykler med stelnummer

\- hestevogne

\- øvrige offentlige trafikmidler

\- invalidekøretøjer.

Forsikringen dækker også, hvis du havarerer med et
lystfartøj, som ikke tilhører dig eller andre, der er omfattet
af forsikringen. Dog kun hvis båden har overdækkede
køjepladser, og du er ombord som passager.

Dækningen omfatter kun almindeligt privat indbo. Se punkt
1.1. under Indbo.

Vi erstatter med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

## Vi dækker ikke

\- Skader på flyttegods eller andet gods, der er overgivet til
transport mod betaling.

\- Skader på transportmidlet.

\- Skader på dyr.

## 3.7 Flytning

Forsikringen dækker pludselige skader* på dine ting under
flytningen til en ny helårsbolig. Du er dækket i op til 3
måneder fra den dato, du får stillet din nye helårsbolig til
rådighed.

## Vi dækker ikke

\- Skader på indbo, der under flytningen er overgivet til
transport mod betaling.

\- Ting, der bliver væk under flytningen.

## 3.8 Tyveri

Dækning for tyveri afhænger af en række omstændigheder.
Fx om tyveriet sker i eller uden for dit hjem, om døren var
forsvarligt låst*, og om der er tydelige tegn på opbrud.

Forsikringssummerne* står i din police.

I skemaet kan du se, hvordan du er dækket ved de
forskellige tilfælde af tyveri.

Page 12

CODAN

Side
12 af 30

Dækning ved forskellige tilfælde af tyveri

Indbrudstyveri
Simpelt tyveri

Hvad dækker forsikringen?
Tyveri ved indbrud i forsvarligt låst* bygning eller lokale. Det er en betingelse for dækning, at alle hoved-, bag-, bryggers- og kælderdøre var aflåst med mindst en cylinderlås eller en registret låseenhed. Se mere på fpsikring.dk.
Tyveri uden for bygning eller fra bygning eller lokale, der ikke var forsvarligt låst *. Desuden dækker vi tyveri, som du ikke har bemærket, fx fra din lomme.
Tyveri fra aflåste biler, beboelsesvogne og private sø-, luft- og lystfartøjer. Desuden fra beboede campingvogne og telte. Der skal være tydelige tegn på opbrud. Vi dækker også tyveri fra biler, selvom der ikke er tegn på voldeligt opbrud* af bilens udvendige lås, døre eller vinduer. Vi dækker med op til 7.854 kr. (2023) pr. skade.

Hvad dækker forsikringen ikke?
Tyveri fra boliger, der har været ubeboet* i mere end 6 måneder. Tyveri fra bygninger eller lokaler, hvor der ikke er nogen hjemme, og hvor tyven skaffer sig adgang gennem vinduer, der ikke er lukket forsvarligt* eller døre, der ikke er låste. Tyveri fra hotelværelse, kahyt eller topkupé, hvis det ikke kan konstateres, at tyvene har brudt døren eller lignende op.
Glemte, tabte eller forlagte ting. Tyveri begået af en person, der er dækket af forsikringen eller af medhjælp eller logerende og dermed ligestillede. Tyveri af ting i boligen, hvis den er ubeboet, udlånt eller udlejet. Opmagasinerede* ting. Tyveri, hvor du har udvist grov uagtsomhed.
Glemte, tabte eller forlagte ting. Tyveri begået af en person, der er dækket af forsikringen eller af medhjælp eller logerende og dermed ligestillede. Tyveri, hvor du har udvist grov uagtsomhed.

Begrænsninger i dækning

Almindeligt privat indbo. Se mere i punkt 1.1
Vi dækker med op til 61.515 kr. (2023) pr. skade i: - loft- og kælderrum i etagebyggeri - udhuse og garager. Værktøj, rekvisitter eller instrumenter, som du ejer og bruger i dit erhverv som lønmodtager dækker vi også fra forsvarligt låst* arbejdsskure eller containere.
Vi dækker med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade i: - loft- og kælderrum i etagebyggeri - udhuse og garager - udvendig bagageopbevaring på biler, fx i bagagebokse. Vi dækker ikke: - værktøj, rekvisitter eller instrumenter, som du ejer og bruger i dit erhverv som lønmodtager.
Vi dækker med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade. Vi dækker ikke: - husdyr - værktøj, rekvisitter eller instrumenter, som du ejer og bruger i dit erhverv som lønmodtager.

Samlinger* og design *. Se mere i punkt 1.2
Vi dækker med op til den sum, der står i policen. Vi dækker ikke samlinger og design, der befinder sig i: - loft- og kælderrum i etagebyggeri - udhuse og garager. Våben og ammunition er kun dækket, hvis de er opbevaret i et aflåst og godkendt våbenskab.
Vi dækker med op til 61.515 kr. (2023) pr. skade.
Vi dækker med op til 28.794 kr. (2023) pr. skade.

Vi dækker ikke samlinger og design, der befinder sig i: - loft- og kælderrum i etagebyggeri - udhuse og garager - udvendig bagageopbevaring på biler, fx i bagagebokse. Våben og ammunition er kun dækket, hvis de er opbevaret i et aflåst og godkendt våbenskab.
Det er en betingelse for dækning, at tingene har være anbragt således, at de ikke har været synlige udefra.

Page 13

CODAN

Side
13 af 30

Penge m.m. Se mere i punkt 1.3
Vi dækker ikke penge m.m. og værdigenstande, der befinder sig i:
Dækker vi ikke. I plejehjemsboliger dækker vi dog med op til 11.780 kr. (2023) pr. skade. Se i punkt 3 under fællesbestemmelserne.
Dækker vi ikke.

Guld, sølv, smykker m.m. Se mere i punkt 1.4
- loft- og kælderrum i etagebyggeri - udhuse og garager - opmagasinering* - boliger, der har været ubeboede* i mere end 2 måneder.

Husdyr. Se mere i punkt 1.6
Dækker.
Dækker vi ikke.
Dækker vi ikke.

Bygningsdele *. Se mere i punkt 1.7
Dækker.
Vi dækker kun tyveri fra forsikringsstedet, og kun hvis bygningsdelene er fastmonteret eller opført på fundament.
Dækker vi ikke.

Småbåde, kite- og windsurfere og lignende. Desuden tilbehør til dem. Se mere i punkt 1.8
Dækker.
Vi dækker, når udstyret har været forsvarligt låst* til et fast punkt med lås, kæde eller lignende, og hvis denne er brudt op.
Dækker.

Gravsteder. Se mere i punkt 1.9
Dækker.
Dækker.
Dækker vi ikke.

Page 14

CODAN

## 3.9 Røveri og overfald

Forsikringen dækker disse typer af tyveri:

\- Tyveri af de forsikrede ting under anvendelse af eller
trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. Det kaldes også
et røveri.

\- Tyveri af de forsikrede ting i din umiddelbare nærhed,
hvis der er vidner til stede, og du eller en anden opdager
tyveriet i gerningsøjeblikket.

\- Tyveri af en forsikret taske og dens indhold, hvis tyven
river den fra dig.

Vi dækker også skader på de forsikrede ting som følge af, at
du er blevet overfaldet.

Vi dækker også tricktyveri, hvor ukendte gerningsmænd får
adgang til forsikringsstedet* under falsk dække og stjæler
eller narrer ting fra dig. Her er det en forudsætning at:

\- der ikke kan konstateres voldeligt opbrud* på
forsikringsstedet

\- du har haft kontakt med tyven umiddelbart inden tyveriet

\- tyven har skaffet sig adgang til dit hjem under falske
forudsætninger.

Penge m.m. erstatter vi med op til 28.794 kr. (2023) pr.
skade. Se mere i punkt 1.3.

Særlige private værdigenstande erstatter vi med op til
112.559 kr. (2023) pr. skade. Se mere i punkt 1.4.

## 3.10 Hærværk

Der er tale om hærværk, hvis en skade er forvoldt med
forsæt og i ond hensigt.

Vi dækker disse typer af hærværk:

\- Hærværk på dine ting, der befinder sig i og ved
forsikringsstedet.

\- Hærværk på gravsteder, som du har
vedligeholdelsespligten for, som nævnt i punkt 1.9.

\- Hærværk på almindeligt indbo som beskrevet i punkt 1.1,
hvis de befinder sig i dit fritidshus. Se dog begrænsninger i
punkt 3.2 under fællesbestemmelserne.

\- Hærværk på bygningsdele*, som du som lejer har
vedligeholdelsespligten for. Dog ikke hvis ejendommen er
dækket af en bygningsforsikring.

### Vi dækker ikke

\- Hvis forsikringsstedet er ubeboet* og har været ubeboet i
mere end seks måneder.

\- Hærværk på penge m.m. som beskrevet i punkt 1.3 eller
særlige private værdigenstande som beskrevet i punkt 1.4,
hvis de befinder sig uden for din bolig.

\- Hærværk på samlinger* og design* som beskrevet i
punkt 1.2, hvis de befinder sig uden for din bolig, i loft- og
kælderrum i etagebyggeri eller i udhuse og garager.

\- Hærværk begået af personer, der med dit samtykke eller
i øvrigt lovligt befinder sig på forsikringsstedet eller i dit
fritidshus.

#### 3.11 Indbo medbragt på rejser

Forsikringen dækker rejser til og fra samt i udlandet,
på Færøerne og i Grønland i op til tre måneder fra
afrejsedatoen.

Ting, du medbringer eller sender som bagage*, er
dækket ved de skader, som er nævnt i punkt 3. Ting,
som du anskaffer dig på rejsen, er også omfattet, hvis du
medbringer dem eller sender dem som bagage *.

Bagage*, der sendes med fly, tog eller fragtmand i
Danmark eller udlandet, er dækket, hvis det bliver væk
eller beskadiget. I så fald dækker vi efter reglerne om
simpelt tyveri som beskrevet i skemaet om dækning ved
tyveri i punkt 3.8. Bemærk at vi således ikke dækker
penge m.m. som beskrevet i punkt 1.3 og særlige private
værdigenstande som beskrevet i punkt 1.4.

Bagage*, der anbringes i et særligt bagagerum i en bus, er
dækket, hvis det bliver væk under selve transporten under
en rejse i udlandet, på Færøerne og i Grønland. I så fald
dækker vi efter reglerne om simpelt tyveri som beskrevet i
skemaet om dækning ved tyveri i punkt 3.8. Bemærk at vi
således ikke dækker penge m.m. som beskrevet i punkt 1.3
og særlige private værdigenstande som beskrevet i punkt
1.4.

Vi dækker med op til 112.559 kr. (2023) pr. skade.

### Vi dækker ikke

\- Skader, som skyldes dårlig emballage, eller at medbragte
væsker flyder ud.

\- Skader som almindelig ramponering af kufferter, tasker og
anden bagage *.

\- Tab eller udgifter, der skyldes, at bagagen* er forsinket.

\- Skader på bagage*, der er dækket af en anden forsikring.

## 3.12 Cyberforsikring

Hvad omfatter cyberforsikring?

Cyberforsikring hjælper med:

\- at forebygge, opdage og begrænse identitetstyveri ..

\- at forebygge, stoppe eller begrænse identitetsmisbrug på
internettet, herunder de sociale medier.

# Identitetstyveri

## Definition

\- Identitetstyveri omfatter alle situationer, hvor en persons id,
uberettiget og med økonomisk vinding for øje, bliver brugt
til fx at åbne en bankkonto, søge om kreditkort eller lån,
søge om legitimation eller registrere telefonabonnementer
eller andre abonnementer i sikredes navn - uden samtykke
fra den pågældende person.

\- Med id forstås enhver legitimation og personfølsomme
oplysninger, som er egnet til at identificere sikrede, fx
pas, betalingskort, kørekort, CPR-nummer, kontonummer,
loginoplysninger, pinkoder og digital signatur.

## Dækningsomfang

\- Med Codan Cyberforsikring kan du få hjælp til at
forebygge, opdage og begrænse identitetstyveri.

Page 15

CODAN

## Forebygge identitetstyveri

\- Dækningen indeholder hotline, der kan hjælpe med,
hvordan du kan forebygge identitetstyveri, herunder
hvordan identitetstyveri kan finde sted, og hvad du bør
være opmærksom på.

## Opdage identitetstyveri

\- Med dækningen kan du få adgang til information,
spørgsmål og hjælp til at fastslå, om økonomiske
uregelmæssigheder har fundet sted som følge af
et identitetstyveri. Du kan også få hjælp til at få
overblik over økonomiske uregelmæssigheder og
eventuelle betalingsanmærkninger. Det kan fx være
betalingsanmærkninger og registreringer hos RKI og
Debitor Registret.

## Begrænse identitetstyveri

\- Med dækningen kan du få hjælp til at få iværksat tiltag
for at begrænse konsekvenserne af identitetstyveriet og
forebygge økonomiske tab. Ligesom du kan få hjælp til at
afvise uretmæssige pengekrav og kontakt til kreditorer.

\- Når det ikke er muligt for Codan Cyberforsikring
at foretage de afvisninger, der er beskrevet under
punktet "Begrænse", uden juridisk bistand fra et dansk
advokatfirma, dækker vi den juridiske bistand.

\- Den juridiske bistand anvendes kun i de tilfælde,
hvor det kræves for at afvise uretmæssige krav
og betalingsanmærkninger, som er en følge af
identitetstyveriet.

\- Forsikringen dækker udgifter til nødvendig juridisk bistand
med op til 23.560 kr. (2023) pr. person pr. skade, når
definitionen for identitetstyveri er opfyldt og godkendt på
forhånd Codan Cyberforsikring.

## Identitetsmisbrug på internettet, herunder de sociale medier

### Definition

\- Identitetsmisbrug på internettet defineres ved en situation,
hvor uønsket og krænkende indhold, fx personlige
informationer eller billeder, bliver offentliggjort eller spredt
på internettet.

\- Det er en forudsætning for at få hjælp og rådgivning, at
materialet er offentliggjort på internettet uden dit samtykke,
og at indholdet er i strid med gældende retningslinjer for
de aktuelle internetsider og/eller er af en karakter, som er i
strid med gældende dansk lov.

## Dækningsomfang

\- Med Codan Cyberforsikring kan du få hjælp til, hvordan du
kan forebygge, begrænse og stoppe identitetsmisbrug på
internettet.

## Forebygge identitetsmisbrug

\- Med dækningen kan du få råd og vejledning om, hvordan
du kan beskytte dig mod, at personligt indhold bliver
misbrugt og spredt på internettet, råd om børns brug af
internettet, råd om sikkerhedsindstillinger og brugervilkår
på kendte hjemmesider, information om hvilke regler og

rettigheder, der gælder for materiale, der bliver delt på
internettet.

## Stoppe eller begrænse identitetsmisbrug

\- Du får hjælp og vejledning til at forsøge at fjerne uønsket
eller personligt krænkende indhold fra internettet. Desuden
kan vi vejlede dig i eller forsøge at lukke falske profiler,
som andre har oprettet i dit navn uden dit samtykke.

\- Det kan fx være krænkende billeder eller videoer, trusler,
mobning eller falske profiler på sociale medier.

\- Codan Cyber-teamet kan overtage arbejdet med at
forsøge at fjerne det uønskede materiale fra internettet,
hvis sikrede giver Codan Cyberforsikring fuldmagt og
sender URL-adresser på det pågældende materiale.

## Geneudbetaling ved identitetstyveri og identitetsmisbrug

Hvornår udbetales der geneudbetaling?

Har du eller en i din husstand været udsat for Identitetstyveri
eller identitetsmisbrug på nettet (se definitionerne i punkt
3.12) udbetaler vi en erstatning på 2.000 kr. Beløbet
indeksreguleres ikke. Det er et krav, at identitetstyveriet eller
identitetsmisbruget er anmeldt til politiet.

Vi udbetaler maksimalt erstatningen én gang årligt pr.
sikrede i husstanden.

Ved identitetsmisbrug udbetaler vi først erstatningen, når det
er afgjort, at indholdet af materialet er i strid med gældende
retningslinjer for de aktuelle internetsider eller er af en
karakter, som er i strid med gældende dansk lov.

For at få udbetalt erstatningen skal du ringe til Codan Skade
på 33555555.

## Psykologisk krisehjælp ved identitetstyveri og identitetsmisbrug

Hvornår kan du modtage behandling?

\- Har du eller en i din husstand været udsat for
identitetstyveri eller identitetsmisbrug på nettet (se
definitionerne i punkt 3.12), yder vi akut psykologisk
krisehjælp til den krænkede og til pårørende i husstanden.

\- Se mere i punkt 7 under Indbo.

## Codan Cyberforsikring omfatter ikke

Sikredes økonomiske tab, som identitetstyveriet eller
identitetsmisbruget kan medføre, bortset fra den juridiske
bistand på op til 23.560 kr. (2023), der er nævnt i punkt 3.12.

Identitetstyveri eller -misbrug som følge af lovovertrædelser,
der er udført af en eller flere af den sikredes husstand.

Identitetstyveri eller -misbrug, der kan relateres til
forsikredes arbejde eller beskæftigelse.

Hvis sikrede er part i en tvist ved domstolene mod kreditorer,
og en retssag derfor er påbegyndt.

Page 16

CODAN

Hvad dækker Codan Cyberforsikring?

Codan Cyberforsikring dækker identitetstyveri eller -misbrug,
som er konstateret og anmeldt til Codan Cyberforsikring i
forsikringstiden.

## Anmeldelse af skade

En situation, der giver anledning til mistanke om
identitetstyveri eller identitetsmisbrug, eller hvor
uvedkommende kan have fået kendskab til personfølsomme
oplysninger om én eller flere i den sikredes husstand, skal
straks meldes til Codan Cyberforsikring.

## Sådan anmelder du

\- Ring til Codan Cyberforsikring på 33 55 51 05.

\- Mail: cyberalarm@tenerity.codan.dk

Codan Cyberforsikring leveres af vores samarbejdspartner
Tenerity ApS, Lyngbyvej 20, 3. sal, 2100 København Ø.

## Fuldmagt

Tenerity ApS varetager og udfører det, der er omfattet af
Codan Cyberforsikring, hvis sikrede giver fuldmagt til det.
Hvis sikrede ikke ønsker at give fuldmagt til, at Tenerity
varetager sagen, hjælper Tenerity kun med rådgivning
om, hvad sikrede bør gøre for at opdage og begrænse
identitetstyveriet eller -misbruget.

## Sikredes pligt

Du har pligt til, så snart identitetstyveriet eller
identitetsmisbruget er opdaget, at melde det til Codan
Cyberforsikring.

Du skal desuden anmelde identitetstyveriet eller
identitetsmisbruget til politiet og fremvise dokumentation for
anmeldelsen.

Hvis du vælger at give fuldmagt til Tenerity ApS, skal du
stadig skaffe oplysninger og dokumenter, der kan have
betydning for sagen.

# 4 Følgeudgifter

## 4.1 Akuterstatning

Hvis du får en større, akut skade på dine ting, fx ved brand*,
udbetaler vi en del af erstatningen som strakserstatning
inden for de første 24 timer.

Dækningen forudsætter, at skaden nødvendiggør
genhusning. Se mere i punkt 4.2.

Vi udbetaler strakserstatning på op til 61.515 kr. (2023) pr.
skade.

## 4.2 Udgifter til redning, genhusning mv.

Forsikringen dækker skader på dine ting, når de sker under
forsvarlige redningsforanstaltninger for at afværge en
umiddelbart truende skade på personer eller ting, der tilhører
andre.

Hvis der sker en skade, som er dækket af denne forsikring,
erstatter vi også:

\- rimelige og nødvendige udgifter til redning, bevaring af
dine ejendele og oprydning

\- rimelige og nødvendige udgifter til ud- og indflytning og
eventuel opmagasinering*

\- genhusning og andre rimelige og nødvendige
dokumenterede merudgifter ved midlertidig flytning fra
forsikringsstedet. Vi dækker i den periode, det tager
at udbedre skaderne på din helårsbolig. Eventuelle
besparelser og erstatning fra anden side bliver modregnet.

Hvis du er lejer, andelshaver eller ejer af lejligheden, får du
dækket udgifterne nævnt i punkt 4.2, hvis:

\- skaden medfører, at du ikke kan bo i din helårsbolig

\- udgiften ikke kan forlanges betalt af ejeren af bygningen
eller en bygningsforsikring

\- skaden normalt ville være omfattet af en
bygningsforsikring.

# 5 Sådan erstatter vi

## 5.1 Erstatningsmuligheder

Erstatningen skal så vidt muligt stille dig i samme
økonomiske situation, som umiddelbart før skaden. Vi kan
vælge at erstatte på følgende måder:

\- Reparation - se punkt 5.2.

\- Erstatning for værdiforringelsen - se punkt 5.3.

\- Genlevering - se punkt 5.4.

\- Kontanterstatning - se punkt 5.5.

## 5.2 Reparation

Reparation indebærer, at de beskadigede ting bliver sat i
væsentligt samme stand, som før skaden. Væsentlig samme
stand betyder, at dine ting i deres ydelse, anvendelse og
udseende i al væsentlighed har samme nytteværdi* for dig
som før skaden.

Tilbyder en reparatør ombytning af beskadigede ting frem
for reparation, betragter vi ombytning som en reparation.
Reglerne for erstatningsopgørelse ved genlevering som står
i punkt 5.4 finder ikke anvendelse.

Hvis udgiften til reparation udgør mere end 50 % af en tings
nyværdi på skadetidspunktet, opgør vi erstatningen som i
punkt 5.4 eller punkt 5.5, medmindre du ønsker reparation.
Reparationsudgiften kan ikke overstige erstatningen opgjort
efter reglerne for genlevering og kontanterstatning som
beskrevet i punkt 5.4 og 5.5.

## 5.3 Erstatning for værdiforringelse

Hvis dine ting er blevet mindre værd efter skaden, dækker
vi værdiforringelsen. Vi udregner værdiforringelsen som
tingenes værdi uden skade minus tingenes værdi med
skade.

Hvis en ting bliver mindre værd efter en reparation, kan
du i nogle tilfælde få erstatning for både reparation og
værdiforringelse.

Page 17

CODAN

## 5.4 Genlevering af dine ting

Vi genleverer nye ting, som svarer til de beskadigede eller
stjålne ting, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe for dig,
og hvis:

\- dine beskadige eller stjålne ting er købt som nye

\- dine beskadige eller stjålne ting er mindre end to år gamle
på tidspunktet for skaden

\- i øvrigt er ubeskadiget.

Er alle disse betingelser for genlevering af nye ting ikke
opfyldt, kan vi erstatte med tilsvarende*, brugte ting, hvis
det kan ske uden væsentlig ulempe for dig. Kan vi ikke finde
tilsvarende, brugte ting, får du tilsvarende nye ting.

Hvis du ikke ønsker at få genleveret tingene, udbetaler vi i
stedet en kontant erstatning. Erstatningen svarer til den pris,
vi skulle betale for tingene hos en leverandør, vi har anvist.

## 5.5 Kontanterstatning

Vi beregner kontanterstatning på en af følgende tre måder:

\- Nyværdierstatning.

\- Erstatning efter dags- eller nytteværdi *.

\- Erstatning ud fra afskrivningstabeller.

Nyværdierstatning

Vi erstatter ting, der er købt som nye, er mindre
end to år gamle og i øvrigt er ubeskadigede med
genanskaffelsesprisen for tilsvarende* nye ting.

## Erstatning efter dags- eller nytteværdi

Vi erstatter ting, der er mere end to år gamle, er købt brugte
eller i forvejen er beskadigede med genanskaffelsesprisen
for tilsvarende nye ting. Dog laver vi et rimeligt fradrag
for værdiforringelse på grund af alder, brug, nedsat
anvendelighed eller andre omstændigheder.

Hvis nytteværdien* for dine ting ikke var væsentligt nedsat
før skaden, sker der kun fradrag for nedsat anvendelighed
eller andre omstændigheder, men ikke for alder og brug.

## Afskrivningstabeller

Vi bruger særlige afskrivningstabeller til at fastsætte
erstatningen for:

\- elektronisk udstyr og tilbehør

\- briller, solbriller og høreapparater

\- cykler.

Erstatningen fastsættes som en procent af
genanskaffelsesprisen for en tilsvarende ny ting på
skadestidspunktet. Se nedenstående tabeller.

## Elektronisk udstyr

Elektronisk udstyr og tilbehør erstatter vi efter nedenstående
tabel.

Alder indtil
Erstatning

2 år
100 %

3 år
85 %

4 år
75 %

5 år
65 %

6 år
50 %

7 år
40 %

8 år
30 %

derefter
20 %

Hvis du har købt tilvalgsdækningen Elektronik, erstatter vi
elektronisk udstyr efter nedenstående tabel.

Alder indtil
Erstatning

4 år
100 %

5 år
65 %

6 år
50 %

7 år
40 %

8 år
30 %

derefter
20 %

Briller, solbriller og høreapparater
Briller, solbriller og høreapparater erstatter vi efter
nedenstående tabel.

Alder indtil
Erstatning

1 år
100 %

2 år
100 %

3 år
90 %

4 år
80 %

5 år
75 %

6 år
70 %

7 år
65 %

8 år
60 %

9 år
50 %

10 år
40 %

11 år
30 %

derefter
20 %

Page 18

CODAN

# Cykler og el-cykler Cykler erstatter vi efter nedenstående tabel.

Alder indtil
Erstatning

1 år
100 %

2 år
90 %

3 år
81 %

4 år
73 %

5 år
66 %

6 år
59 %

7 år
53 %

8 år
48 %

9 år
43 %

10 år
39 %

11 år
35 %

12 år
31 %

13 år
28%

14 år
25 %

15 år
22 %

16 år
19 %

17 år
16 %

18 år
13 %

derefter
10 %

## Særlige ejendele

Ved skader på private film, computerprogrammer eller
elektroniske lagringsmedier, fx harddisk og gps, får du
erstatning til indkøb af nye råfilm eller aftryk af eventuelt
bevarede negativer m.v.

For smykker købt i udlandet erstatter vi højest med
købsprisen i udlandet på skadetidspunktet tillagt eventuelle
dokumenterede udgifter til told og afgifter, hvis du
genanskaffer smykkerne.

Ved skade på ting, du selv har lavet som fx et maleri,
tøj eller smykker, får du erstatning for køb af tilsvarende
råmaterialer.

Vi erstatter ikke manuskripter, tekniske tegninger eller
gendannelse af data.

Erstatningen for skader på de forsikrede ting kan ikke
overstige de summer, der står i din police.

# 6 Dokumentation

For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller
sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne

ting, og at deres alder og genanskaffelsespriser er, som du
har skrevet i skadeanmeldelsen.

Det gør du ved at sende os kvitteringer, kontoudtog,
købekontrakt, information om sælger eller regninger for
købet. Desuden skal vi have en fyldestgørende beskrivelse
og fotos af de beskadigede ting sammen med anmeldelsen.

Du bør derfor gemme kvitteringer for dine ting i mindst
fem år, når du køber langvarige forbrugsgoder. Hvis du
køber tingene af en privatperson, bør du få en dateret
overdragelseserklæring med beskrivelse af ting og priser.
Tag også gerne fotos af dine mest værdifulde ting.

Når du skal dokumentere en genanskaffelsespris, kan du
som regel få forhandleren til at udstede en erklæring.

Hvis du ikke sender tilstrækkelig dokumentation, risikerer
du, at vi afviser dit krav eller fastsætter erstatningen efter et
skøn.

# 7 Krisehjælp

Du og husstandens andre forsikrede får betalt behandling
af psykolog eller speciallæge i psykiatrien, hvis I får brug for
det.

Forsikringen dækker, hvis I kommer ud for:

\- en brand* eller eksplosion* på forsikringsstedet. Dette
gælder, hvis skaden er dækket af forsikringen og har
medført et akut behov for genhusning

\- røveri i hjemmet, hvor I var til stede

\- indbrud, vold eller overfald

\- identitetstyveri eller identitetsmisbrug på nettet (se
definitionerne i 3.12).

Desuden dækker forsikringen husstandens børn under 18
år, hvis du og din ægtefælle skal skilles eller separeres.

Vi dækker kun udgifterne, hvis du ikke har ret til at få dem
dækket fra anden side, fx en anden forsikring eller lignende.

Vi dækker udgifterne, så længe behandlingerne efter et
lægeligt skøn har en helbredende virkning. Vi dækker med
op til 23.560 kr. (2023) pr. person pr. skade.

Codan kan anvise en behandler.

Page 19

CODAN

Side
19 af 30

# Retshjælp

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

Forsikringen dækker dine sagsomkostninger ved visse typer
private retstvister, du er part i som privat person. Det vil sige
en uenighed af retslig art, der er juridisk rimelig at føre.

Det skal være en konkret og aktuel tvist, der kan afgøres
ved domstolene eller ved voldgift *. Kan sagen behandles i et
godkendt klagenævn eller ved en offentligt myndighed, skal
du bruge denne mulighed først.

Hvis sagen kan blive behandlet efter reglerne i
retsplejeloven om småsager, kan du selv anmelde sagen.
Her dækker vi kun udgiften til advokat i forbindelse
med hovedforhandlingen. Du kan læse mere om
småsagsprocessen på domstol.dk.

Kan din sag ikke behandles efter reglerne for småsager, skal
du kontakte en advokat, som herefter sørger for at anmelde
sagen til os. Vi dækker med op til 225.000 kr. pr. sag.

Hvis du opfylder betingelserne for fri proces, skal du ikke
betale selvrisiko *.

Bliver sagen appelleret til en højere retsinstans, beregner vi
en selvrisiko efter samme retningslinjer som før.

## Vi dækker fx tvister

\- Om mindre, private lejeforhold

\- Om køb og salg

\- Hvis du personligt er part i sagen som ejer.

## Vi dækker fx ikke tvister

\- Om arbejds- eller lønspørgsmål

\- Om skatte- og afgiftssager

\- Om skifte- og straffesager

\- Om skilsmisse

\- Hvis de omhandler inkassosager mod dig.

Dette er kun et uddrag af betingelserne for din
retshjælpsdækning. Du kan få de samlede betingelser ved at
kontakte os på telefon 33 55 28 18.

04-1

Page 20

CODAN

Side

# Elskade

For Elskade gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Elektronisk udstyr omfattet af punkt 1 i Indbo og ikke
undtaget af punkt 2 i Indbo. Du skal have ret til at eje og
bruge udstyret i henhold til dansk lov. Vi dækker dog ikke
motoriserede og elektriske genstande, der udelukkende er til
udendørs brug.

## 2 Vi dækker

Skader, der skyldes kortslutning, induktion, overspænding
eller lignende. Dog kun hvis apparatet er til privat brug, og
det lovligt kan købes og anvendes i Danmark.

## 3 Vi dækker ikke

\- Skader, der er dækket af en garanti eller
serviceordning, eller som er omfattet af købelovens
reklamationsbestemmelser.

\- Skader, der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering,
fejltilslutning, slitage eller forkert brug af apparatet.

\- Skader, der skyldes forkert udført reparation, eller som
sker under reparation.

\- Skader, der er opstået, fordi apparatet er blevet
overbelastet eller brugt forkert.

\- Skader, der skyldes, at du eller en anden med lovlig
adgang til forsikringsstedet, har afbrudt strømmen.

\- Skader, der skyldes, at mobiltelefoner eller tablets er
blevet udsat for vand, væske eller fugt.

## 4 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

Hvis du ifølge lov, bekendtgørelse, garanti eller andet
er berettiget til at få refunderet penge fra andre steder,
modregner vi dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til de summer, der er nævnt i punkt 1
under Indbo, medmindre der står noget andet i din police.

## 5 Selvrisiko

For Elskade gælder den selvrisiko*, som der står i din police.

## 6 Hvis du får en skade

Hvis du får en skade på dit elektroniske udstyr, skal du
dokumentere købet med en kvittering med pris og dato. Vi
skal have mulighed for at besigtige* udstyret, hvis vi har
brug for det for at kunne vurdere skaden.

Hvis du ifølge lov, bekendtgørelse, garanti eller andet
er berettiget til at få refunderet penge fra andre steder,
modregner vi dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til de summer, der er nævnt i punkt 1
under Indbo, medmindre der står noget andet i din police.

Page 21

CODAN

# Glas og sanitet

For Glas og sanitet gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Forsikringen dækker skader på glas* og sanitet*
i en bygning, der tilhører dig, eller som du har
vedligeholdelsespligten for. Glasset og saniteten skal
være indrammet, monteret på deres blivende plads i den
forsikrede bygning eller på anden måde endeligt anbragt i
hel stand.

## 2 Vi dækker

Skader på bygningens glas* og sanitet*, hvis brud,
afskalning, ridser eller lignende gør det ubrugeligt.

## 3 Vi dækker ikke

\- Skader, der er sket ved ombygning, vedligeholdelse,
montering, demontering eller reparation af de forsikrede
genstande, deres rammer, indfatninger eller lignende.

\- Skader på drivhuse.

\- Punktering af termoruder eller utætheder i samlinger.

\- Skader, der skyldes frostsprængning *. Dog dækker vi ved
tilfældigt svigtende varmeforsyning *.

\- Skader på tilbehør, fx toiletsæder og vandhaner, hvis det
kan genanvendes.

\- Skader på keramiske køkkenvaske og glaskeramiske
kogeplader som følge af slitage eller daglig brug.

\- Skader på glas og sanitet i erhvervslokaler.

\- Skader dækket af en bygningsforsikring.

## 4 Sådan erstatter vi

Erstatningen skal så vidt muligt stille dig i samme
økonomiske situation som umiddelbart før skaden. Vi kan
vælge at erstatte på følgende måder:

\- Genanskaffelse som beskrevet i punkt 4.1.

\- Reparation som beskrevet i punkt 4.2.

### 4.1 Genanskaffelse

Vi betaler, hvad det koster at udskifte det beskadigede glas
eller sanitet med tilsvarende* nyt. Hvis vi ikke kan skaffe
et tilsvarende produkt, kan vi udbetale en erstatning, der
svarer til prisen på at udskifte det beskadigede med nyt glas
eller sanitet, som er af samme standard og tilgængelig på
skadetidspunktet.

### 4.2 Reparation

Vi betaler, hvad det koster at reparere det beskadigede glas
eller sanitet. Udgiften til reparationen må dog ikke overstige
udgiften til genanskaffelse inklusiv monteringsudgifter.

Hvis de eksisterende toiletsæder og vandhaner ikke kan
monteres på de nye toiletter eller vaske, betaler vi også
erstatning for nye sæder eller haner af samme standard som
de eksisterende.

Page 22

CODAN

Side

22 af 30

# Cykel

For Cykel gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Forsikringen dækker cykler og løse cykeldele, som tilhører
dig, og som du alene bruger til almindelige private formål,
herunder deltagelse i motionsløb.

Cykler med en hjuldiameter på under 12 tommer betragter vi
ikke som cykler, men som almindeligt privat Indbo.

## 2 Vi dækker

Forsikringen dækker skader som følge af:

\- brand*, lynnedslag* og eksplosion *. Se mere i punkt 3.1
under Indbo

\- vandskade. Se mere i punkt 3.3 under Indbo

\- storm* og visse nedbørsskader. Se mere i punkt 3.4 under
Indbo

\- tyveri. Se mere herunder og i punkt 3.8 under Indbo

\- røveri og overfald. Se mere i punkt 3.9 under Indbo

\- hærværk i forbindelse med tyveri eller tyveriforsøg. Dog
ikke hvis det bliver begået af en person omfattet af denne
forsikring, en medhjælp eller en logerende *. Se mere i
punkt 3.10 under Indbo.

Vi dækker kun tyveri, hvis:

\- du oplyser cyklens stelnummer

\- cyklen var låst med en lås, der er godkendt af Varefakta
eller af os.

Disse krav til lås gælder ikke ved indbrudstyveri.

Vi kan kræve låsebevis med oplysninger om låsens mærke
og købsdato.

## 3 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne for erstatning i punkt 5 under
Indbo, herunder afskrivningstabellen for cykler.

Hvis du ifølge en lov, bekendtgørelse, garanti eller lignende
er berettiget til at få penge fra andre steder, modregner vi
dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til 17.016 kr. (2023) pr. cykel, medmindre
der står noget andet i din police.

## 4 Selvrisiko

For Cykel gælder den selvrisiko*, som der står i din police.

## 5

## Hvis du får en skade

Hvis du får en skade på din cykel eller dens tilbehør, skal du
dokumentere købet med en kvittering med pris og dato. Vi
skal have mulighed for at besigtige* cyklen, hvis vi har brug
for at kunne vurdere skaden.

Page 23

CODAN

Side

23 af 30

# Udvidet cykel

For Udvidet cykel gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Forsikringen dækker cykler og løse cykeldele, som tilhører
dig, og som du alene bruger til almindelige private formål,
herunder deltagelse i motionsløb.

## 2 Vi dækker

\- Skader på cyklen, som sker i forbindelse med
færdselsuheld. Se mere i punkt 3.6 under Indbo.

\- Skader på cyklen, der er opstået, når cyklen transporteres
ved hjælp af et motordrevet køretøj. Skader sket under på-
og aflæsning er ikke dækket.

## 3 Vi dækker ikke

\- Kosmetiske skader, fx ridser eller skrammer.

\- Skader på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.

\- Skader, der er omfattet af garanti- eller serviceordning.

\- Skader, der skyldes overbelastning, fejlanvendelse,
fejlmontering eller skader, der er sket under reparation.

\- Funktionsfejl, hvor der ikke er sket anden skade på cyklen.

\- Skader, der er sket under træning, udøvelse af eller
deltagelse i professionel sport. Det vil sige sport, hvor du
får løn, befordring, beklædning, kørselsgodtgørelse eller
anden form for indkomst eller vederlag, der overstiger et
samlet bruttobeløb på 50.000 kr. om året.

\- Skader omfattet af en anden forsikring.

\- Skader, der skyldes, at du var påvirket af spiritus eller
andre rusmidler.

\- Skader, der skyldes grov uagtsomhed.

\- Glemte, bortkomne eller forlagte ting.

## 4 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne for erstatning i punkt 5 under
Indbo, herunder afskrivningstabellen for cykler.

Hvis du ifølge en lov, bekendtgørelse, garanti eller lignende
er berettiget til at få penge fra andre steder, modregner vi
dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til 17.016 kr. (2023) pr. cykel, medmindre
der står noget andet i din police.

## 5 Selvrisiko

For Udvidet cykel gælder en særlig selvrisiko*, som du kan
se i din police.

## 6 Hvis du får en skade

Hvis du får en skade på din cykel eller dens tilbehør, skal du
dokumentere købet med en kvittering med pris og dato. Vi
skal have mulighed for at besigtige* cyklen, hvis vi har brug
for det for at kunne vurdere skaden.

Page 24

CODAN

# Pludselig skade

For Pludselig skade gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

\- Almindeligt privat indbo som nævnt i punkt 1.1 under
Indbo.

\- Samlinger* og design* som nævnt i punkt 1.2 under Indbo.

\- Særlige private værdigenstande som nævnt i punkt 1.4
under Indbo.

## 2 Vi dækker

Pludselige skader*, der ikke er nævnt eller undtaget i punkt
3 under Indbo.

## 3 Vi dækker ikke

\- Ridser, skrammer, tilsmudsning* eller afskalning.

\- Skader af kosmetisk art efter stænk eller spild af fødevarer
og væsker.

\- Skader forvoldt af dyr.

\- Skader på grund af slid, mangelfuld vedligeholdelse eller
fejlbetjening.

\- Skader, der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller
anden fejl ved fremstilling eller udførsel.

\- Skade som følge af virus- og hackerangreb

\- Skader dækket af en garanti- og serviceordning eller
sælgers ansvar i henhold til de køberetlige regler.

\- Glemte, bortkomne eller forlagte ting.

\- Skader, der skyldes, at du eller en anden forsikret har
udvist grov uagtsomhed eller lavet skaden med forsæt.

\- Elektroniske apparater, herunder it-udstyr og tilbehør,
briller, høreapparater.

\- Værktøj.

\- Genstande kun til udendørs brug.

\- Lånte og lejede genstande eller rekvistitter og
instrumenter, som du ejer og bruger i dit erhverv som
lønmodtager.

\- Mønt- og frimærkesamlinger.

## 4 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

Hvis du ifølge lov, bekendtgørelse, garanti eller andet
er berettiget til at få refunderet penge fra andre steder,
modregner vi dette beløb i din erstatning.

Side

Vi erstatter med op til de summer, der er nævnt i punkt 1
under Indbo, medmindre der står noget andet i din police.

## 5 Selvrisiko

For Pludselig skade gælder en særlig selvrisiko*, som du
kan se i din police.

Page 25

CODAN

Side

# Elektronik

For Elektronik gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Forsikringen omfatter

Elektronisk udstyr, der er omfattet af punkt 1 under Indbo og
ikke undtaget af punkt 2 under Indbo. Du skal have ret til at
eje og bruge udstyret i henhold til dansk lov.

Vi dækker ikke ure (med undtagelse af smart-ure),
høreapparater, genstande kun til udendørs brug, lånte og
lejede genstande eller ekstra tilkøbte og ikke-integrerede
løsdele som fx batterier, ledninger, kabler, hukommelseskort
m.v.

## 2 Vi dækker

\- Pludselige skader*, der ikke er nævnt eller undtaget i punkt
3 under Indbo.

\- Funktionsfejl på dine elektroniske apparater. Det vil sige
indefra kommende skader, som gør, at det elektriske
apparat ikke kan bruges til sit oprindelige formål.

## 3 Vi dækker ikke

\- Ridser, skrammer, tilsmudsning* eller afskalning.

\- Skader af kosmetisk art.

\- Skader forvoldt af dyr.

\- Skader på grund af slid, mangelfuld vedligeholdelse eller
fejlbetjening.

\- Skader, der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller
anden fejl ved fremstilling eller udførelsen.

\- Skader dækket af en garanti- og serviceordning eller
sælgers ansvar i henhold til de køberetlige regler.

\- Glemte, bortkomne eller forlagte ting.

\- Skader, der skyldes, at du eller en anden forsikret har
udvist grov uagtsomhed eller lavet skaden med forsæt.

\- Seriefejl, der opstår i produktionen og rammer en større
mængde produkter af samme model.

\- Fejl i og tab af software og data, fx billeder eller musikfiler.

\- Skade som følge af virus- og hackerangreb

\- Pixelfejl, som ligger inden for producentens eller
importørens retningslinjer for acceptable pixelfejl.

\- Skader på skærme, hvor et billede brænder sig fast på
skærmen.

\- Skader, der skyldes strømafbrydelse, spændingsbølge,
forkert netspænding eller strømstyrke og fejl i en elektrisk
forsyning, forbindelse eller rørføring.

## 4 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

Hvis du ifølge lov, bekendtgørelse, garanti eller andet
er berettiget til at få refunderet penge fra andre steder,
modregner vi dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til de summer, der er nævnt i punkt 1
under Indbo, medmindre der står noget andet i din police.

## 5 Selvrisiko

For Elektronik gælder en særlig selvrisiko*, som du kan se i
din police.

## 6 Hvis du får en skade

Hvis du får en skade på dit elektroniske udstyr, skal du
dokumentere købet med en kvittering med pris og dato. Vi
skal have mulighed for at besigtige* udstyret, hvis vi har
brug for det for at kunne vurdere skaden.

Page 26

CODAN

# Briller og høreapparat

For Briller og høreapparat gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Briller

Forsikringen dækker dine briller og solbriller.

### 1.1 Vi dækker

\- Hvis dine briller eller solbriller bliver væk.

\- Pludselige skader*, der ikke er nævnt eller undtaget i punkt
3 under Indbo.

Vi erstatter med op til 17.016 kr. (2023) pr. skade.
Hvis du får et tilskud til nye briller fra det offentlige, trækker
vi beløbet fra i erstatningen.

### 1.2 Vi dækker ikke

\- Ridser, skrammer, tilsmudsning* og afskalning.

\- Kosmetiske skader eller skader, der skyldes slid.

\- Skader forvoldt af dyr.

\- Skader på grund af fejlkonstruktion, fejlmontering eller
anden fejl ved fremstillingen eller udførelsen.

\- Skader dækket af en garanti- og serviceordning.

\- Skader, der skyldes, at du eller en anden forsikret i
husstanden har udvist grov uagtsomhed eller lavet skaden
med forsæt.

### 1.3 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

## 2 Høreapparat

Forsikringen dækker høreapparater, der tilhører dig.

### 2.1 Vi dækker

\- Hvis dit høreapparat bliver væk.

\- Pludselige skader*, der ikke er nævnt eller undtaget i punkt
3 under Indbo.

Vi erstatter med op til 17.016 kr. (2023) pr. skade.
Hvis du får et tilskud til et nyt høreapparat fra det offentlige,
trækker vi beløbet fra i erstatningen.

### 2.2 Vi dækker ikke

\- Ridser, skrammer, tilsmudsning* og afskalning.

\- Kosmetiske skader eller skader, der skyldes slid.

\- Skader forvoldt af dyr.

\- Skader, der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller
anden fejl ved fremstillingen eller udførelsen.

\- Skader dækket af en garanti- og serviceordning.

Side

\- Skader, der skyldes, at du eller en anden forsikret i
husstanden har udvist grov uagtsomhed eller lavet skaden
med forsæt.

2.3
Sådan erstatter vi
Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

## 3 Selvrisiko

For Briller og høreapparat gælder en særlig selvrisiko, som
du kan se i din police.

Page 27

CODAN

Side

# Udvidet Vand

For Udvidet Vand gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Hvor dækker forsikringen?

\- På forsikringsstedet og tilbyggede udhuse.

\- I loft- og kælderrum, hvis du bor i etagebyggeri.

## 2 Forsikringen omfatter

\- Almindeligt privat indbo - se punkt 1.1. under Indbo.

\- Samlinger* og design* - se punkt 1.2 under Indbo.

\- Cykler med en hjuldiameter på under 12 tommer - se punkt
1.5 under Indbo.

## 3 Vi dækker

Forsikringen dækker skader på de dine genstande som
følge af:

\- udsivning fra synlige installationer fx radiatorer, akvarier og
andre beholdere, der indeholder mere end 20 liter væske

\- fygesne, der trænger ind i bygningen

\- nedbør, der trænger ind i bygningen

\- opstigning af kloakvand

\- opstigning af grundvand.

## 4 Vi dækker ikke

\- Skader omfattet af punkt 3 under Indbo

\- Skader omfattet af tilvalgsdækningen Plusdækning, hvis
du har valgt denne

\- Skader omfattet af tilvalgsdækningen Elektronik, hvis du
har valgt denne.

\- Skader, som skyldes kondens eller grundfugt.

\- Udgifter til at fjerne lugtgener.

\- Skader som følge af bygge- og reparationsarbejde, mens
arbejdet er i gang.

\- Skader som følge af vand, der trænger ind i bygningen
gennem åbne vinduer eller døre.

\- Skader, som skyldes oversvømmelse fra hav, fjord, sø
eller vandløb.

\- Udgifter til at udbedre årsagen til en skade, fx reparation af
revner i fundamentet eller etablering af omfangsdræn.

\- Skader, som sker, fordi du eller en anden med lovlig
adgang på ejendommen har afbrudt strømmen.

\- Skader som følge af fejlkonstruktion, fabrikationsfejl eller
fejlmontering.

\- Skader på grund af mangelfuld eller manglende
vedligeholdelse af din helårsbolig. Det gælder dog ikke,
hvis du bor til leje, og udlejer har vedligeholdelsespligten.

\- Skader, hvor udlejer af forsikringsstedet har
erstatningspligten i henhold til lejeloven eller lejeaftalen,
eller hvor udlejer har dækket dit tab.

\- Skader fra fygesne, hvor loftet er umiddelbart tilgængeligt.

\- Følgeskader i form af svamp* eller råd.

\- Skade på genstande uden for bygningen.

## 5 Sådan erstatter vi

Vi opgør skaden efter reglerne i punkt 5 under Indbo.

Hvis du ifølge lov, bekendtgørelse, garanti eller andet
er berettiget til at få refunderet penge fra andre steder,
modregner vi dette beløb i din erstatning.

Vi erstatter med op til de summer, der er nævnt i punkt 1
under Indbo, medmindre der står noget andet i din police.

Page 28

CODAN

Side

# Hest ansvar

For Hest ansvar gælder følgende betingelser og
Fællesbestemmelser.

Når vi i det følgende skriver du eller dig, mener vi dig som
forsikringstager og de øvrige personer, der er omfattet af
forsikringen.

## 1 Vi dækker

Forsikringen dækker det erstatningsansvar, som du ifølge
gældende lovgivning og retspraksis har for din hest.

Føl er medforsikrede, så længe de opholder sig hos hoppen
og ikke er mere end 30 dage gamle.

Du kan i din police se, hvor mange heste forsikringen
dækker.

## 2 Vi dækker ikke

\- Skader på dig, andre forsikrede personer i husstanden og
hestens bruger eller besidder.

\- Skader på ting og dyr, som du, andre forsikrede personer
i husstanden, hestens bruger eller besidder ejer,
transporterer, har lånt, lejer eller på anden måde har i sin
varetægt.

Hvis en skade er dækket af en anden forsikring, dækker
denne forsikring først i anden række.

## 3 Erstatningsansvar

Du bør altid overlade det til os at tage stilling til, om
du har ansvaret for en skade. Hvis du anerkender et
erstatningsansvar, forpligter du dig til at betale uden at vide,
om vi dækker skaden. Du kan derfor risikere selv at måtte
betale erstatningen.

## 4 Sådan erstatter vi

Vi erstatter skader på personer med op til 10 mio. kr. pr.
skade.

Skader på ting og dyr erstatter vi med op til 2 mio. kr. pr.
skade.

## 5 Ophør

Hvis en af de dækkede heste bliver solgt, bortgivet eller
dør, skal du meddele det til os, hvorefter dækningen udgår.
Dækningen udgår dog ikke, hvis du anskaffer en ny hest.

13-1

Page 29

CODAN

29 af 30

# Ordforklaring

Bagage

Ved bagage forstås rejsegods, der transporteres sammen med dig
eller i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med din egen rejse.

## Besigtigelse

Når vi besigtiger, kommer en af vores medarbejdere ud og ser på
skaden, bygningen eller tingen.

## Brand

Løssluppen, flammedannende ild, der har evne til at brede sig ved
egen kraft. Skader fra stikflammer, hvor tingen ikke selvstændigt
bryder i brand, er altså ikke dækket. Svide- og glødeskader eller
småhuller uden flammer er ikke dækket. Sodskader, der ikke er
en følge af en brandskade, er ikke dækket. Dog kan der være
dækning, hvis der er tale om pludselig tilsodning *.

## Bygningsdele

Bygningsdele er fx legehuse, havehuse, hobbydrivhuse,
udestuer, carporte, markiser og flagstænger. Køkkenelementer,
brusekabiner, lofter, loftbeklædninger og gulvbelægninger oven på
et færdigt gulv er også bygningsdele.

## Design

Når design står nævnt i disse betingelser og din police, er der
udelukkende tale om produkter af følgende designere:

\- Arne Jacobsen

\- Bruno Mathsson

\- Børge Mogensen

\- Finn Juhl

\- Hans J. Wegner

\- Piet Hein

\- Poul Henningsen

\- Poul Kjærholm

\- Poul M. Volther

\- Verner Panton

\- Charles & Ray Eames.

## Eksplosion

En meget hurtigt forløbende forbrænding eller kemisk proces, der
udvikler kraftig varme, der som regel bliver ledsaget af brag og
lysglimt.

## Forsikringssted

Forsikringsstedet er den ejendom, som din indboforsikring dækker.
Det fremgår af policen for din indboforsikring.

Forsikringssummen

Forsikringssummen er det beløb, du højest kan få udbetalt,
når vi dækker en skade. Forsikringssummen bliver løbende
indeksreguleret og skal altid være stor nok til at dække værdien af
det forsikrede.

## Forsikringstager

Forsikringstageren er den, der har indgået aftalen med os. Det er
også den person, som har ret til at ændre og opsige forsikringen.

## Forsvarligt låst

Ved forsvarligt låst forstår vi som minimum, at yderdøre og andre
indgangsåbninger i boligen er låst, og at vinduer og lignende er
lukkede og tilhaspede på en sådan måde, at de ikke kan åbnes
udefra uden brug af værktøj eller vold.

Vinduer, der står på klem er ikke forsvarligt aflåste, heller ikke
selvom der er monteret sikringsbeslag.

Vi dækker kun ved indbrudstyveri, hvis alle hoved-, bag-, bryggers-
og kælderdøre er aflåst med mindst en cylinderlås eller en registret
låseenhed. Se også fpsikring.dk.

Frostsprængning

Frostsprængning er, når installationer sprænger pga. frost. Det kan
ske, når vandet i installationerne fryser til is og derfor udvider sig.

## Glas

Glas eller erstatningsmaterialer, der er fastmonteret som en
bygningsdel på den blivende plads. Omfatter fx indmurede spejle,
glaskeramiske kogeplader, ovnglas, døre til brusekabiner og glas
på solcellemoduler.

Hovedforfald

Forsikringen gælder et år ad gangen og bliver automatisk
forlænget et år, hvis ikke du eller vi opsiger den. Forsikringens
hovedforfald er den dag, forsikringen bliver forlænget med endnu
et år.

Indeksregulering

Vi regulerer din pris, sum og selvrisiko* én gang om året efter
et af Danmarks Statistiks indeks. I fællesbestemmelserne for
forsikringen kan du se, hvilket indeks vi bruger.

Logerende
Person, som har lejet et værelse i en andens hus eller lejlighed.

Lynnedslag

Lynnedslag betyder, at lynet slår direkte ned i en bygning eller
ting eller i den bygning, hvor tingen befinder sig. Lynnedslag skal
kunne dokumenteres, fx i form af gnist- og brandmærker eller
andre skader på bygninger og tilbehør.

Nytteværdi

Efter dette princip erstatter vi med et beløb, der svarer til det,
tingen ville koste i dag, hvis nytten eller funktionen af genstanden
ikke var væsentligt nedsat.

Opmagasinering

Med opmagasinering mener vi, at tingene er opbevaret uden
for forsikringsstedet under forhold, så de ikke umiddelbart er
tilgængelige.

### Pengerepræsentativer

Pengerepræsentativer er fx rejsekort, brobizz, taletidskort,
tilgodebeviser, gavekort, billetter, præmieobligationer, ubrugte
frimærker, checks, skrabelodder eller spillekuponer, der indeholder
gevinst.

Page 30

CODAN

## Pludselig skade

En skade, hvor både skadens årsag og skadens virkning er
øjeblikkelig. Årsag og virkning skal altså ske samtidig og ikke over
et tidsrum.

## Pludselig tilsodning

Når en tilsodning sker øjeblikkeligt og uventet og kommer fra fx
fyringsanlæg, pejse, brændeovne, madlavning eller levende lys.
Det betyder, at årsagen til tilsodningen skal være opstået på et
bestemt tidspunkt og ikke over en periode.

## Samling

Har du mere end én ting inden for en af følgende kategorier,
definerer vi det som en samling:

\- Frimærker og mønter

\- Skulpturer

\- Malerier

\- Bøger og kort, fx sø- og landkort

\- Vin

\- Trofæer fx jagttrofæer.

\- Samleobjekter fx modeltoge eller lignende.

Våben og ammunition er også omfattet af kategorien samlinger -
også selvom du kun har ét våben.

## Sanitet

Sanitet er håndvaske, toiletkummer, badekar, fodbadekar, bideter,
cisterner og køkkenvaske, der er fastmonteret på den blivende
plads.

## Selvrisiko

Selvrisiko er den del af skaden, der ikke er dækket af forsikringen,
og som du derfor selv skal betale. Man kan sige, at selvrisikoen
er den økonomiske risiko, som du selv skal bære, når der sker en
skade.

Sikrede

Den sikrede er den person, der har ret til erstatningen.

Skadelidte

En skadelidt er den person, som skaden går ud over.

## Skjulte installationer

At installationer er skjulte vil sige, at de er skjult i vægge, mure,
skunkrum, krybekældre, krybelofter, under gulve, indstøbt i gulve
eller i permanent lukkede rum. Installationer betragtes dog ikke
som skjulte, hvis der er adgang til dem via en låge, inspektionslem
eller lignende, medmindre der kun kan skaffes adgang ved brug
af værktøj. Installationer, der kun er dækket af isolering, er ikke
skjulte. Vandinstallationer, som befinder sig bag og er tilsluttet
indbyggede hårde hvidevarer, bliver også betragtet som skjulte. De
skjulte rør og kabler skal befinde sig i de forsikrede bygninger.

## Skybrud

Der er tale om skybrud, når der falder mindst 15 millimeter regn i
løbet af højst 30 minutter eller mindst 30 millimeter regn pr. døgn.

Storm

Storm er vind på mindst vindstyrke 8. Det svarer til en
vindhastighed på 17,2 meter pr. sekund eller derover.

## Svamp

Skader på træ på grund af ødelæggende svampe, hvor
nedbrydningen er en hurtigt forløbende ødelæggelse, der afkorter
konstruktionens forventede levetid.

## Tilfældigt svigtende varmeforsyning

Når varmeforsyningen svigter på grund af omstændigheder, som
de sikrede ikke har indflydelse på, er den tilfældigt svigtende. Vi
betragter det ikke som tilfældigt svigtende varmeforsyning, hvis
årsagen fx er manglende oliebeholdning.

## Tilsmudsning

Tilsmudsning er, når ting bliver plettede af fx fødevarer, mudder,
farveafsmitning, kropsvæsker, blod, m.m.

## Tilsvarende genstand

Med tilsvarende mener vi ting, som i værdi, kvalitet, ydelse,
anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til de
beskadigede eller stjålne ting. Der behøver ikke være tale om ting
af samme fabrikat eller mærke.

## Trafikmiddel

Trafikmidler er motordrevne køretøjer, der er omfattet af
færdselsloven (fx biler, knallerter, motorcykler og traktorer),
tohjulede cykler med hjuldiameter over 12 tommer, to- og
trehjulede cykler med stelnummer, hestevogne, øvrige offentlige
trafikmidler og invalidekøretøjer.

## Tøbrud

Det er tøbrud, når temperaturen pludseligt stiger fra minusgrader til
mindst 8 plusgrader i løbet af 6-8 timer.

## Ubeboet

Vi betragter en ejendom som ubeboet, hvis den forlades helt eller
delvist eller ligger ubenyttet hen uden tilsyn. Weekendophold,
enkelte overnatninger eller tilsyn er ikke nok til, at huset betragtes
som beboet.

Voldgift

Voldgift er en form for domstol, hvor fagligt sagkyndige og
uafhængige personer deltager. I forhold til almindelige domstole
bliver sagerne ofte afgjort hurtigere. Omvendt er det ikke muligt at
anke afgørelsen og dermed at få afprøvet sagen en gang til.

Voldeligt opbrud

Voldeligt opbrud vil sige, at der er tydelige tegn på, at tyven har
ødelagt låse, døre eller vinduer for at skaffe sig adgang.